Tab og sorg - Psykolog Mette Westh - Psykolog | Tab | Sorg | Aarhus
15660
page-template-default,page,page-id-15660,page-child,parent-pageid-15443,bridge-core-3.1.0,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-29.2,qode-theme-bridge,disabled_footer_bottom,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-7.6,vc_responsive

Tab og sorg

Det at miste en betydningsfuld person, er noget af det sværeste, vi kan opleve i livet. Uanset om det er en ægtefælle, kæreste, forælder, et barn, en søskende, bedsteforælder eller en anden betydningsfuld person i ens liv.

Psykolog | Tab | Sorg | Aarhus

Både det at miste, og den efterfølgende sorg, kan opleves forskelligt. Nogle af de følelser, man kan have, er stærkt savn og smerte, tristhed, vrede, ensomhed og modløshed.

 

Måske mærker du savnet som en tomhed, når du oplever situationer, musik eller dufte, der minder dig om den mistede, og som du gerne ville have delt.

 

Måske føler du, at du selv, og livet i det hele taget, er anderledes nu.

Psykolog | Tab | Sorg | Aarhus

Identitetstab

Når man mister en nær person, kan man også opleve, at man mister en del af ens identitet. Man kan opleve, at man er mere følsom, at situationen påvirker relationerne til familie, venner og kollegaer. Det kan måske også være svært at fortsætte med det daglige liv, fx at gå på arbejde og passe hjemmet. Det kan føles mærkeligt, at livet går videre, og man kan føle, at det er meningsløst og uvirkeligt.

Psykolog | Tab | Sorg | Aarhus

At svinge mellem sorgen og det daglige liv

Ofte oplever man, at man “svinger” mellem at mærke sorgen og at være optaget af ens normale daglige liv. At fokusere på dagligdags gøremål eller arbejde kan både være en lettelse, eller noget man skal presse sig til at gøre. Man kan opleve, at tanker eller følelser relateret til sorgen pludseligt kan dukke op.

 

Man kan føle ambivalens ved normale gøremål eller måske få dårlig samvittighed over ind imellem at blive glad og nyde ting, og “glemme” sorgen lidt.

Psykolog | Tab | Sorg | Aarhus

Sorg har mange former

Sorg kan også rumme en følelse af skyld over noget i relation til den mistede. Det kan også være tanker om ting, man ville ønske havde været anderledes: Måske omkring tabet, tiden før eller i relationen til den mistede. Nogle gange kan sorg også mærkes som fysisk uro, søvnbesvær eller ondt i maven.

Nogle mennesker mærker sorg med det samme i tiden lige omkring tabet, andre mærker den først noget tid efter.

 

De fleste mennesker oplever, at sorgen ændrer sig over tid, og at man kan være optaget af forskellige tanker og følelser på forskellige tidspunkter.

tab og sorg

Sådan arbejder jeg med tab og sorg

Igennem terapi vil du opleve at få bearbejdet din sorg. Der vil være plads til at bearbejde de svære følelser, der er knyttet til at miste, til at mindes og til at finde ud af, hvordan du kan håndtere livet med tabet.

Psykolog | Tab | Sorg | Aarhus

Terapien vil fokusere på dine behov, så den kan handle om din situation generelt, eller om bestemte aspekter ved tabet. Det kan fx være de temaer, der er beskrevet ovenfor. Det kan også være din relation til den eller dem, du har mistet. Eller din relation til din familie eller venner, dit liv efter tabet, eller noget helt andet.

Psykolog | Tab | Sorg | Aarhus

Det kan du få ud af terapi

Du vil opleve, at du vil få mere ro omkring tabet.

 

Du kan fx mærke, at følelserne bliver lidt nemmere at bære, at hverdagen bliver lidt nemmere, eller at det bliver lettere at tale med andre om tabet og sorgen. Du vil også få hjælp til at vedligeholde mindet om den, du har mistet. Hvis det er relevant, kan du også få konkrete værktøjer til, hvordan du kan håndtere sorgen og hverdagen efter tabet.

Psykolog | Tab | Sorg | Aarhus

Fra arbejde hos Kræftens Bekæmpelse, har jeg erfaring med behandling af tab og sorg hos efterladte i alle aldre, der har mistet en nærtstående person. Jeg har arbejdet med sorggrupper for børn og unge, og jeg vil kunne trække på min viden og erfaring herfra i terapien.