Social angst er karakteriseret ved en overdreven frygt for at blive kritisk bedømt af andre mennesker, eller for at komme til at opføre sig pinligt i andres selskab. Derfor medfører social angst typisk at man undviger sociale situationer, hvor der kunne være en risiko for det.
Typiske kognitive eller mentale symptomer kan være negative bekymringsspiraler og selvkritiske tanker. Typiske fysiske symptomer kan være rødmen, øget svedtendens eller frygt for at kaste op.
Social angst kan ligesom al anden angst eskalere, og er derfor vigtig at få arbejdet med. Samtidig kan angsten også hænge sammen med en dybere følelse af lavt selvværd, hvilket gør det ekstra vigtigt at få igangsat en positiv udviklingsproces, så hverken angsten eller lavt selvværd bliver styrende for hvordan man lever sit liv.
De mest effektive behandlingsformer til social angst, er kognitiv og metakognitiv terapi, samt fx. eksistentiel terapi, hvis der er lavt selvværd.
HER kan du læse mere om, hvordan jeg behandler angst ved hjælp af disse behandlingsmetoder.
Den kognitive og den metakognitive metode er de mest dokumenterede effektive metoder til at behandle angst. Metoderne giver dig overblik over, og styr på de tanker, følelser og handlinger der vedligeholder din angst. De giver dig forståelse for hvordan angsten fungerer, og giver dig værktøjer til at tage styringen, og komme tilbage til en hverdag der fungerer for dig.
Den eksistentielle metode er god til at arbejde et lag dybere og forstå de bagvedliggende og udløsende faktorer, der er for din angst eller dine tanker om døden.
Den kan give dig en dybere forståelse for hvem du er, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du gerne vil leve dit liv.
Ved at kombinere de to typer af metoder, forstærkes effekten af terapien, så du står endnu stærkere, både i forhold til at håndtere din nuværende situation, og til at klare udfordrende situationer fremover.