Pårørende til person med angst Pårørende til angst
Pårørende til angst, har det ofte svært med at stå på sidelinjen og gerne ville hjælpe, men måske ikke vide hvordan, eller føle at det man gør virker. Det er svært at se på, at dem vi holder af, har det svært.
Man kan næsten føle at den angstramte er helt styret af angsten, eller at det hele handler om den, så der ikke er overskud til andre ting i livet.
Som pårørende til angst er det også svært at vide, hvornår man skal hjælpe, og hvornår man skal “gå imod angsten” og holde fast i at gøre tingene, som man plejer.
Samtidig har du som pårørende også en helt unik mulighed for at hjælpe, fordi lige netop du kender den angstramte person, som du nu gør. Du kendte måske personen før angsten kom til, og ved hvad han/hun plejede at gå op i, før angsten tog fokus. Måske har I nogle særlige ting, I plejer at lave sammen, som kan være en god pause fra angsten, eller som kan være en aktivitet der udfordrer angsten.
Det kan du gøre som pårørende til en angstramt Pårørende til angst
Vis forståelse
Måske kender du allerede til angst, og har nemt ved at sætte dig i den angstramtes sted. Måske ved du ikke rigtig noget om angst, og kan synes at det er svært at forstå at det kan tage magten på den måde. Uanset hvad dit udgangspunkt er, er det ikke svært at forstå hvordan det er, at have det svært i en periode. Måske kan du “oversætte” dine egne oplevelser fra svære perioder, til hvordan din nærmeste har det nu. Eller måske kan du bruge din erfaring som en generel viden om, at det er rart at blive spurgt og lyttet til, når man har det svært.
Derfor kan du som pårørende udvise omsorg og empati. Du kan spørge hvad der kunne være en hjælp for den angstramte, eller hvad han/hun har lyst til at tale om eller lave sammen. Du kan også spørge om han/hun har lyst til at fortælle, hvordan han/hun oplever angsten.
På den måde styrker du jeres nære relation, og bevarer tilliden og trygheden mellem jer. Den angstramte vil føle sig mindre alene, og føle sig værdsat i kraft af din indsats.
Du behøver ikke “fikse”
Som pårørende vil vi rigtig gerne fjerne det, der er svært for dem, vi holder af. Det ville også være fantastisk, hvis det var muligt. Det er det desværre bare sjældent. Og i vores forsøg på at gøre det, vi tror der er bedst, glemmer vi nogle gange at spørge, om det faktisk er en hjælp. I stedet kan vi komme til at “tromle” vores løsning igennem, eller simpelthen bare glemme at spørge og lytte til den, der har det svært. Og lige netop det at spørge og lytte, er faktisk tit det, der er den største hjælp.
Derfor kan du som pårørende, holde lidt igen med dine løsningsforslag. De kommer alligevel kun til at have effekt, hvis det også er det, den angstramte ønsker. Så start med at spørg og lyt.
Og lyt, uden at du sidder og tænker på, hvad du nu skal svare eller spørge om bagefter. Du behøver ikke at sige noget bestemt – du behøver ikke at fikse. Den angstramte vil føle sig set, hørt, respekteret, forstået og mindre alene, hvis du spørger og lytter. Det er en stor hjælp for én, der har det svært.
Søg viden om angst
Når du kender til angst, hvad det er, hvordan det virker og hvordan det typisk udvikler sig, så er det nemmere at have forståelse og hjælpe den angstramte. Du kan fx. læse om angst lige her
På samme side, finder du også link til sider, hvor du kan læse om de forskellige typer af angst.
Endelig kan du søge viden hos Angstforeningen (https://www.angstforeningen.dk/), og ved andre lignende patientforeninger.
Hjælp den angstramte – ikke angsten
Som pårørende er noget af det sværeste, at hjælpe den angstramte, uden at støtte op om selve angsten. I terapi kaldes det “sikkerhedsadfærd”, når den angstramte eller pårørende gør ting, der umiddelbart afhjælper angsten, men styrker den på sigt. Måske hjælper man med at undgå de ting, den angstramte er angst for. Umiddelbart afværges der et angstudfald fordi “farerne” undgås, men samtidig styrkes angstoverbevisningen om at de “farer” netop er farlige og bør undgås. På sigt skal angsten hellere modbevises, så det erfares, at det ikke er farligt at køre i bus, tale med andre, være tæt på en edderkop ell.lign.
Samtidig er det vigtigt, at angsten udfordres gradvist. Den angstramte skal altså ikke bare “smides ud på dybt vand”. Dette vil blot forværre både angsten og jeres relation.
Hjælp i stedet den angstramte med at søge professionel hjælp til behandling af angsten. Dette er afgørende for at opnå bedring, og undgå eskalering af angsten. Brug også din position som pårørende til at tale om, hvordan I sammen kan udfordre angsten, eller blot undgå at styrke den. I kan fx. undersøge andre måder at se tingene på, end “angstens måde”. Hvis den angstramte er bange for at flyve, pga. risiko for flystyrt, kan I google hvor ofte det faktisk sker. Hvis risikoen er mindre end ventet, fratages angsten noget af sin magt.
Det kan være en god ide at tale sammen, når angsten ikke er aktiveret, og der er mere overskud. Det kan også være nødvendigt at tale sammen flere gange, da angstoverbevisningerne kan være stærke, og der kan være brug for tid til at omstille sig.
Husk dig selv
At være pårørende til angst bliver nemt et fuldtidsarbejde. Det er enormt prisværdigt, men ingen kan desværre holde til det på den lange bane. Derfor er du nødt til at prioritere tid til dig selv. Prioriter at få sovet, have tid til dit arbejde, være sammen med dem der giver dig omsorg, støtte og kærlighed (dette kan også være den angstramte, men kræve at I sætter tid af til også at tale om dig), og dyrk de fritidsinteresser der giver dig frirum og energi.
Det kan være rigtig svært at tage tid til sig selv, når man kunne bruge al sin tid med den der har det svært. Men det kan forværre situationen, hvis du lader være.
Fx. kan du selv blive så nedslidt, at du må sygemeldes, det kan gå ud over dine øvrige relationer, eller du kan gå glip af andre vigtige ting i dit liv. Ingen af disse udfald er til gavn for hverken dig eller din angstramte pårørende. Derfor er prioritering af dig, altså også en del af at afhjælpe situationen generelt, så I sammen kommer tilbage til et mere “normalt” liv, uden angst og med plads til de ting I gerne vil sammen.
Sådan hjælper jeg personer med angst og deres pårørende Pårørende til angst
De mest effektive behandlingsformer til angst, er kognitiv og metakognitiv terapi, eventuelt i kombination med eksistentiel terapi. Her kan du læse mere om, hvordan jeg behandler angst ved hjælp af disse behandlingsmetoder.
Den kognitive og den metakognitive metode er de mest dokumenterede effektive metoder til at behandle angst. Metoderne giver overblik over, og styr på de tanker, følelser og handlinger der vedligeholder angsten. De giver forståelse for hvordan angsten fungerer, og giver værktøjer til at tage styringen. Dermed kan man igen komme tilbage til en hverdag, der fungerer for én.
Den eksistentielle metode er god til at arbejde et lag dybere og forstå de bagvedliggende og udløsende faktorer for angsten. Den giver en dybere forståelse for hvem man er, hvad der er vigtigt for én, og hvordan man gerne vil leve sit liv.
Ved at kombinere de to typer af metoder, forstærkes effekten af terapien. Dermed vil man stå endnu stærkere i forhold til, at håndtere den nuværende situation. Samtidig styrkes man yderligere, til at klare udfordrende situationer fremover.
Terapi for pårørende
Som pårørende til angst, oplever du måske også et behov for at arbejde med hvordan situationen påvirker dig. Eller du bliver måske opmærksom på nogle andre ting, du gerne vil arbejde med.
Nogle pårørende, har simpelthen også bare brug for at have et rum der er “deres”.
Som pårørende til angst, har man meget fokus på ens angstramte pårørende. Psykologsamtaler kan hjælpe med at holde fast i, hvad der er vigtigt for dig som person og som pårørende.
Her kan især den eksistentielle metode være meget gavnlig. Den kan styrke dig igennem denne svære periode, og kan hjælpe dig med at passe på dig selv. Den kognitive og metakognitive metode kan hjælpe dig med hvordan du håndterer bekymringer og svære følelser ift. situationen.
Endelig kan terapien også omhandle konkret viden om angst. Man kan arbejde med hvordan specifikke episoder i relationen til den angstramte kan håndteres. Eller fokus kan være på, hvordan I som familie/par/andet, kommer godt igennem denne periode.